• Sydbank overtager Coop Bank

    Источник: BDK Finans / 21 май 2024 02:41:07   America/New_York

    Sydbank indgår aftale med den andelsforeningen Coop amba om at købe Coop Bank. Handlen omfatter 88.000 kunder, oplyser Sydbank i en børsmeddelelse. »Det har været afgørende for os at finde en køber, som også fremover vil tilbyde Coops medlemmer og bankens kunder særlige tilbud,« siger formand for bestyrelsen i Coop Bank og næstformand i Coop ambas bestyrelsen Kristine Martin Berg i børsmeddelelsen. Handlen står på nuværende tidspunkt til at have en værdi af 345 millioner kroner, mens den endelige købesum først offentliggøres på overtagelsesdagen, som forventes at være på et tidspunkt i juli 2024. Overtagelsen vækker glæde hos administrerende direktør i Sydbank Karen Frøsig. »Vi glæder os meget til at tilbyde Coops medlemmer flere bankløsninger, nemme digitale løsninger og ikke mindst stærke kunderelationer, som vi hver dag løber stærkt for,« siger Karen Frøsig. Også administrerende direktør i Coop Bank Allan Nørholm ser frem til samarbejdet. »Sydbank vil som en stærk finansiel ejer være til gavn for vores nuværende 88.000 kunder, og det nye partnerskab kan hjælpe os til at vokse yderligere,« lyder det fra Allan Nørholm. Coop Bank har i dag udlån på 1,3 milliarder kroner og indlån på 3,1 milliarder kroner. Dyb krise i Coop Handlen sker som led i en samarbejdsaftale Coop amba har indgået med energiselskabet OK, som betyder at Coop Danmark, der driver kæderne 365discount, Kvickly, Brugsen og Superbrugsen får tilført to milliarder kroner i ny kapital. Men det er ikke helt gratis. OK får nemlig bestemmende indflydelse med 2/3 af stemmerettighederne. Bagtæppet for aftalen er, at der er dyb krise i Coop Danmark, som i 2022 havde et underskud på svimlende 628 millioner kroner, mens resultatet i 2023 ventes at være »stærkt utilfredsstillende«. Som led i aftalen blev det også besluttet, at Coop Danmarks topchef, Kræn Østergård Nielsen, skulle fratræde. https://www.berlingske.dk/virksomheder/sydbank-overtager-coop-bank
Опубликовать